Find dine ressourcer - og nå dine mål !

Coaching

Personlig udvikling

Stress

Fobier

Præstationsangst

Selvværd og selvtillid

Sport

Samarbejde og konflikthåndtering

Nyhedsbreve

Priser

Kontakt

Sportscoaching

Mentaltræning for sportsfolk er fysisk, taktisk og teknisk træning er en selvfølge. Men den mentale forberedelse er mindst lige så vigtig.

Coaching har i en årrække været anvendt af topidrætsfolk, for at skabe unikke resultater.

"Det er ikke bjerget vi besejrer. Det er os selv."
                                            
Edmund Hillary, første menneske på Mount Everest

Mentaltræning kommer af ordet "mens" som betyder tanke, og indebærer træning ved hjælp af tanken.

Hvem har ikke prøvet at befinde sig i en afgørende situation og ens hoved og krop er så fyldt op med tanker om ikke at tabe, at man netop taber.

I disse situationer gælder det om at have bedre styr på sine tanker, og ligesom man kan træne fysisk, taktisk og teknisk, kan man også forberede og optimere sin mentale tilstand.

Det gælder om at træne, at sætte sig op til at tænke de rigtig tanker før og efter en kamp eller konkurrence.

Under præstationen skal du være i nuet og blot stole på din krop, for ifølge idrætspsykologer er det nemlig tankerne der forstyrrer din præstation, når du er under pres.

Tanker som: "Han må ikke komme forbi" og "Hvad nu hvis jeg ryger af banen" er destruktive tanker, der påvirker kroppen og gør dig usikker. Og så kan det næsten kun gå galt.

Mentaltræning er ideel til individuelle sportsgrene og alle sportsfolk praktiserer faktisk mentaltræning mere eller mindre bevidst og på forskellig måde.

Børn mentaltræner automatisk, fordi de er rigtig gode til at være i nueet med hele deres opmærksomhed. Derfor anbefaler idrætspsykologer ikke egentlig mentaltræning til børn, her lærer man dem istedet at tænke mere konstruktivt og positivt, f.eks. ved at hver træning afsluttes med at fokusere på én ting som var rigtig godt den dag. Herved sikres at man husker positive oplevelser som kan bruges ved næste træning og at fokusere på de positive oplevelser er det essentielle ved mentaltræning.

YES, jeg kan!

Ved hjælp af særlige teknikker kan man lære at fokusere på nuet i stedet for at tænke. En af de mest anvendte teknikker er visualisering, som især er effektive op til en præstation eller en finale.

Visualisering handler om at tænke sig en situation. Tænke sig ind i den.

Forestil dig f.eks. at du skal gennemføre et løb på en given tid.

Lig med lukkede øjne og slap helt af, træk vejret dybt og ånd langsomt ud igen.

Gentag dette et par gange indtil du kan mærke du er helt rolig.

Knyt hænderne hårdt, giv slip og slap så helt af, i fingrene, kæben, læberne, skuldrene, i hele kroppen.

Så ser du dig selv komme over målstregen på den givne tid.

Se billedet for dig igen og igen, mens du siger til dig selv: "Jeg kan gøre det. Jeg vil gøre det. Jeg tør gøre det. Jeg gør det!"

Træk vejret dybt, ånd langsomt ud, knyt hænderne, slap af og kør så over målstregen...

Nogle af verdens bedste sportsfolk er så gode til at indleve sig i visualiseringen, at de virkelig ser, føler og tror på de billeder de skaber og de har kontrol over billederne.

Når du kan foretage visualiseringen med sand indlevelse, har du værktøjet til at forbedre din præstation blot ved hjælp af tanken.

Metoden kan bruges dels sammen med coachen og dels som hjemmearbejde op til en præstation. Det kan være en fordel med lidt stille klassisk musik i baggrunden til at slappe helt af på.

Gennemgå den ønskede situation et par gange om dagen.

Forestil dig situationen udført af en anden person først, måske verdensmesteren i den diciplinen for at sætte målet højt. Se ham gøre det flere gange indtil han gør det helt perfekt.

Til sidst når situationen er helt indarbejdet i dit hoved, ser du dig selv gøre det - perfekt!Simuler situationen så mange gange at du til sidst er helt fortrolig med den og kan gå ind og gøre det rigtigt. På denne måde bliver du mentalt stærk og klar og den faste rutine får dig til at føle dig tryg og rolig i situationen.

Dermed er du mere sikker på banen, du ved, hvad der skal til!

Mentaltræning er ikke en genvej til bedre resultater, det er et supplement. Ved at tænke positive, konstruktive tanker og være helt fokuseret kan du optimere din indsats, men det erstatter ikke den tekniske og fysiske træning.

 

mind-coaching.dk

v/ Anne Dorte Petermuss
certificeret NLP Master Coach
medlem af ICF

Nyt

 

mind-coaching.dk